Forårsklargøring 2024

Opdateringsbrev for Oplev og Omegns Landsby Forening

(Dele af brevet her kan blive opdateret løbende med fx navne, og kommentarer der ændrer informationen.)

 

Referater
er nu klargjort, så de er udsendt på e-mail, foruden at de er lagt ind på foreningens hjemmeside.

Kontingent
Kontingentet for at støtte og være med i foreningen, og dermed også have login til vores hjemmeside, hæves til 300,- pr. husstand pr. år, startende fra og med år 2025.
Årsagen er primært, at alt er blevet dyrere. Alene foreningens drift er belastet af bl.a. bank gebyrer, der er meget høje, når man som forening skal have en erhverskonto.
Vi har ikke haft så stort overskud til fx reparationer og drift af havetraktor og trimmer m.m. og har derfor brug for at styrke dette.

Vi håber, at jeres opbakning fortsætter, og vil derfor sætte kontingent håndteringen i mere faste rammer, der gør det lettere at huske. Dette forventes at ske med følgende tiltag:

  • Manuelt eller automatisk: Omkring årsskiftet udsendes en påmindelses e-mail til både medlemmer og andre relevante personer i lokalområdet.
  • Manuelt: Alle betalende medlemmer vil (ved konstateret betaling i banken) få forlænget deres medlems udløbsdato frem til næste årsskifte.
  • Automatisk: I god tid inden udløbsdatoen vil vores system udsende information til aktive medlemmer om at login snart udløber.
  • Automatisk: Er der ikke konstateret betaling inden udløbet af januar måned, vil login automatisk blive blokeret.
  • Automatisk: Hvis udløbsdatoen er over 1 år gammel, vil medlemskontoen og alle dens data automatisk blive slettet. Dette er for at overholde GDPR reglerne.

Forårsklargøring 
Vi vil i år tage en omgang forårsklargøring/rengøring rundt omkring i byen.

Det sker 20. april kl. 10:00

Et af emnerne i år, er en lille opsamlingsrunde i juletræsplantagen, hvor der efter juletiden sidste år blev konstateret en del efterladenskaber af grene, stubbe og hele træer.
Muligvis er en stor del af dette kommet efter at Oplev har fældet træer - men det kan jo ikke ses hvem det er efterfølgende, og det er lidt træls, hvis det skulle signalere noget negativt overfor Niels Moes.
Oprydningen er derfor en engangsforestilling, og mest en principsag, da vi gerne fremover vil kunne sige, at aftalen for at hente juletræer er, at det træ man vælger, saves af tæt på jorden, og at der ikke efterlades afklip eller andre spor end savsmuld fra fældningen. Så kan vi altid være sikre på, at vi har meldt reglerne ud på forhånd, og have god samvittighed omkring aftalen med Niels.

Nok om det - videre til det praktiske:

  • Der må gerne komme navne på listen, så meld det gerne ind via e-mail eller messenger. Man må gerne sætte sig på flere ting, det er ikke bindende, og på selve dagen vil der givetvis også blive ændringer efter behov 🙂
  • Meld også gerne evt. indkøb og forberedende opgaver ind
  • Husk at medbringe materialer og værktøj (sæt evt. jeres navn på det, så det kan finde hjem igen, hvis det glemmes).
  • Udgifter dækkes ved medfølgende bilag/bon. Større udgifter skal dog varsles/godkendes p.gr. af vores beholdning p.t
  • Der købes pizza til frokost 

Listen:

  • Oprydningrunde i juletræsplantagen som beskrevet ovenfor
    • Færdig, mindst 3 store trailerlæs kørt bort.
  • Trimning/klipning af bevoksning op langs Kridtbakken ved søen.
    • Færdig
  • Stenmel på petanque-banen? I hvert fald rensning.
    • Banen og kanter m.m. renset flot ud.
  • Busskur renses/males. Hvordan, med hvad?
    • Forarbejde af Tove/Stinne: Sider renset, klar til maling når træet er blevet lidt mere tørt. Koordiner med Lillian.
    • Taget: Der skal købes og monteres træplader på taget til tagpap. Koordiner med Tonni.
  • Bordbænkesæt. Hvad skal der gøres?
    • Det er spild at gøre noget ved dem. Der skal søges om 2 nye firkantede, samt en ny rund ved Sct. Hans pladsen. Hvem vil være tovholder for ansøgning til næste runde?
  • Vask af skakbrikker
    • Camilla og Niels har gjort skakbrikkerne fine og rene.
  • Store træer ved dammen klippe/save de nederste grene til.
    • Finn, Mads m.fl.
  • Prammen i søen
    • Mangler - usikkert om der skal gøre noget? Kontakt gerne Janne og familie for koordinering.
  • Shelter
    • Hanne giver træværket olie